Tough #dukkeliv

Tough times does not last, tough people do…

 

Og lige nu er jeg bare træt af at være tough.

Jeg er pisse-hamrende-møg-røv-ked af det. Jeg synes faktisk at sejheden bliver mindre og mindre og jeg har mere brug for en kleenex og et kram end flere udfordringer lige nu.

Mine egne forestillinger om hvad der er helt perfekt i mit liv er blevet vendt noget op og ned de sidste par uger. Og jeg har ærligt ikke overskuddet til andet end bare at lade det være for nu og bare acceptere at sådan er det nu engang, selvom jeg gerne havde set det anderledes. Måske er det bare en overgang til noget nyt som jeg ikke kender til og måske er det i virkeligheden mig der har forandret mig så meget at det begynder at smitte af på de mennesker jeg omgås… Jeg ved det ikke.

Og lige nu er jeg ikke sikker på at jeg har lyst til at finde ud af det…

Kleenex please!

Hold fingrene væk, dukke!

Nå…

Dagene går og der er oftest for lidt timer i dem. Det er både dejligt og rædselsfuldt.

Dejligt fordi der sker rigtig meget og der er en masse nye oplevelser forude for mig, som jeg glæder mig til. Rædselsfuldt, fordi jeg faktisk dårligt har tid til at pleje mine allernærmeste. Som i… Drikke kaffe, gå i byen og bare være, fordi jeg elsker selskabet.

Jeg ved at min bevægeflade af nærmeste er blevet mindre. Det er der ikke en enslydende grund til. Nogen er bare gledet ud, fordi det mest har handlet om at jeg har været god til at tage kontakt og være tilstede, når de havde brug for det. Men nu hvor jeg har mindre tid og mindre overskud, så ved jeg også at vores kontakt var nok mest bygget på mit overskud. That´s life… Det kan jeg ikke sætte mig ned og græde snot i stænger over.

Nogen enkelte er endt med mit helt klare fravalg. En så drastisk ændring i mit liv om at prioritere mig selv højere har gjort at jeg har været og er mere i stand til at sige fra. Ikke at det ikke stadig er en konflikt for mig at gøre det, for det kan jeg helt ærligt indrømme at det er.

Jeg er blevet bedre til det med årene, men der er lang vej endnu, til at jeg sådan helt kan sige mig fri for, ikke at være mest tilstede i hvad den anden mon tænker? Istedet for at lade være med at tage det ansvar og lade det være på deres banehalvdel hvordan det bliver modtaget. Der er plads til forbedringer og jeg synes selv at jeg er i god refleksion omkring det og jeg øver mig 🙂 Det ér en balancegang. At kunne sige fra uden at være fuldstændig kompromisløs og heller ikke være for bekymret for hvad den anden tænker fremfor bare at gøre det, når jeg synes at grænsen er nået for hvad jeg vil være med til eller har lyst til at høre på.

Og på den lange bane giver det en energi, som er værd at kæmpe for. Der er jo ingen grund til at holde fast i noget som ikke på en eller anden vis bringer noget positivt med sig og hvor man hele tiden skal overveje hvilken energi man investerer, fordi at det ofte ender ud med at man føler sig brugt på den ikke fede måde. Og det er jeg RET allergisk overfor. Fool me once, shame on you. Fool me twice, shame on me!

Jeg er nået til en hvis afklaring om hvad min lyst rummer lige nu uden at det går hen og rammer mig på noget som er sårbart. Kan man bede en anden om hjælp til at tage initiativ, når nu man selv er så sårbar på lige netop den del? Ja, det kan man godt. Man skal bare ikke altid regne med at man får det svar man gerne vil have. Og så ender det igen samme sted. Så længe at jeg rent mentalt kan holde usikkerheden fra døren, så er det klogt ikke at tage for store skridt på min egen opfordring uden at der bliver spillet bold tilbage, fordi det er netop dér at jeg tricker nogen grimme sider i mig.

Jeg synes at jeg ofte bliver ramt af at jeg keder mig i noget som er for gennemskueligt. Når jeg rent mentalt føler mig overlegen og har set for mange gange de præcis samme bemærkninger blive brugt til de er slidte og… SUK! Og så er jeg bare træt af mænd som har travlt med deres pik. Har det puls, så kan det kneppes og veninden også! Javel! Det gør du så! Men skal du noget med mig så er det fint at du er røvliderlig, men brug dog indersiden af dit hovede, hvis du bare gerne vil møve din pik ind et sted…
Men hvis jeg skal tage den del på min egen banehalvdel, så er det nok fordi jeg ikke selv lige pt opfordrer godt nok til det, som i…

Hey You! Flirt med mig, leg med min hjerne og lad mig blive fristet af mere end bare tilgængelighed. Jeg savner den energi og et godt sted at starte er: Her! på min egen dukkehjemmebane. Så jeg ikke ender for meget i Hr. og Fru Danmark knald hvor vi gør det fordi nu har vi planlagt det til onsdag kl 20, men fucking fordi vi har lyst og ikke kan lade være! Og er ligeglade med hvad klokken er og om det skal være på spisebordet! 😛

Og det er sundhedstegn. At jeg igen begynder at savne det flirtende modspil. Mere end jeg rent faktisk savner sex. Eller… Nah! Det er nok en forkert formulering, men der er alligevel en gran af sandhed i det. Et forsøg på at få mere lyst og udfordre min egen stædighed er at gøre det helt modsatte. Ingen leg før om 3 uger, heller ikke alene. (Og jeg har helt styr på at der allerede snart er gået en uge!) Jeg har ikke siden jeg blev sexuelt aktiv prøvet at tage en bevidst pause på den måde og jeg aner faktisk ikke hvad jeg udsætter min krop eller hjerne for. Jeg har en idé om det. Jeg har en idé om at når de 3 uger er overstået, så er jeg tæt på mentally brainfucked, kamplysten og RET overbevist om at hvad jeg troede er højdepunktet kommer jeg til at revurdere. Men igen… Det er gisninger. Jeg er spændt på facts 🙂

Har jeg lavet en helgardering i forhold til at være sikker på at når de 3 uger er gået, så er der også en gevinst forude? Hmmm… Det må tiden vise 🙂 Men nu hvor næsten en uge er gået og jeg overvejer om et forsigtig pust på min klitoris faktisk er nok til at jeg kunne få orgasme, så er det vidst ikke et spørgsmål om jeg glemmer hvornår de 3 uger er gået 😉

Jeg synes det er spændende at udforske sin egen lyst. Og det her er også en interesse i at se hvad der kan ske af besluttet afholdenhed. Lige nu er jeg mest bare herligt fornøjet og lidt lummer, men mon ikke det ændrer sig, hvis det bliver fodret rigtigt? Det tror jeg 🙂

Copenhagen Pride er lige startet! Det er herligt. Jeg glæder mig til en weekend med parade og en bytur i lækkert selskab. Jeg trænger SÅ meget til at have en kjole på!

Ses, røvhuller 😛

 

 

Learning to… Live!

Hmmm…  Jeg oplever noget jeg ville ønske at jeg aldrig nogensinde skulle komme til at forholde mig til…

Man kan overveje bare at lukke øjnene og tænke: What the hell… Og pakke det i en skuffe, som er tæt på den der handler om: It never happened! (Den skuffe er rigtig god til en hel masse lort! 🙂 )

Man kan overveje at finde ud af om det er ens egen opfattelse der er den rigtige ved at spørge en anden til råds…

Og til sidst kan man tage en beslutning om det er “What the hell-skuffen” man skal placere det i eller tage en voksen beslutning om at det ér vigtigt og så bruge den energi der skal til for at man kan gå videre… Uforstyrret.

Nogen gange er det klogt at mærke efter en ekstra gang før man tager en beslutning… Så meget har jeg da lært.

Breathe – Just breathe, dukke!

Mindre dukke – Mere kvinde?

Hmmm… For et par dage siden havde jeg lyst til at skrive om hvor fantastisk jeg synes denne sommer er og har været indtil nu…

Jeg kæmper lige pt med min indre dukke, som tér sig. Jeg kan ikke helt finde ud af hvad det er hun vil og hvad jeg skal stille op med hende. Hun vender og drejer sig foran spejlet og kan godt se at hun er blevet mange størrelser mindre, og at kroppen har forandret sig væsentligt over det sidste 1/2 år. Men hun bryder sig ikke om synet.

Med tøj på er alting jo fint og ser pænt ud. Det er når tøjet kommer af at katastrofen indtræffer. Jeg føler mig grimmere end nogensinde før, selvom at der for 35 kg siden ikke var tilnærmelsesvis så meget kraveben og ansigtstræk. Men nu… Jeg har slet ikke den frihed jeg havde håbet på. Jeg har det for at sige det mildt; Stramt med at være nøgen.

Og der er lang vej endnu…

Nu skal det her jo ikke være det rene piveri, men jeg synes faktisk ikke pt at min største udfordring er at holde fast i sundheden, det går helt fint. Men jeg kæmper en brav kamp for at holde usikkerheden fra døren og et irriterende selvhad. Og ja, der er gode dage hvor jeg glemmer det. Og der er de andre dage hvor jeg vender usikkerheden til at træne en ekstra hård omgang, blot for at mærke min krop og at kunne holde ud at være tilstede i den.

img 1657 - Mindre dukke - Mere kvinde?

Sammen med den her kropsbevidsthed og at jeg befinder mig over halvvejs mod mit mål, men at der stadig er en del kilo, som denne her dukke skal gøres mindre, så er det jeg lige nu har svært ved at holde mit eget selvværd på plads. Det er ikke super sexet vel?

Indeni gemmer sig nemlig det der dukkebarn, som hver dag minder mig om realiteterne om mit udseende og at der kommer til at gå lang tid før jeg kommer til at kunne holde det der nøgenhed ud igen.

Hvad kan andre gøre, som jeg ikke selv kan?

Handle with care! Or stay the hell away from me! Dine værste fordomme om hvad jeg er og hvem jeg er har jeg allerede tænkt mange gange og du finder ikke en ny version, som jeg ikke allerede er bekendt med… So leave it!

Jeg har ikke brug for at vide hvor sej jeg er, det ved jeg godt. Jeg er igang med et større oprydningsarbejde både fysisk og mentalt og det har nogen ofre. Jeg havde ved gud forestillet mig at det var nemmere. Men tough luck, det var det ikke på den mentale konto.

Så status er lige nu at jeg føler mig grim og har svært ved at se det fantastiske i det der nøgenhed med nogen som ikke kender mig godt og da kan det endda være svært indtil at jeg får lov at blive revet med og glemme bare i nogen timer hvordan min krop reelt ser ud og lader lysten overtage. Og der findes løsninger som er nemmere med dem der har sig selv på plads og kan holde deres eget spejlbillede ud…

Men der er lang vej til det og lige idag er jeg nok bare ramt på noget sårbart, som handler om at jeg ville ønske at jeg ikke ser ud som jeg gør… Dumme dukkebarn!

You Do The Math…

… Er et udtryk jeg bruger ofte. Både når svaret er indlysende og når det ikke er det.

Men faktisk har jeg tænkt ret meget over hvilken matematik jeg ofte selv gør? Både i forhold til min faglige ekspertise og så sandelig også i mit privatliv.

De helt indlysende svar giver sig selv. Et spørgsmål om et regnestykke er nemmest med et præcist facit. No futher questions needs to be asked. Og så er der de andre…

Dem hvor der muligvis er mere end ét facit og hvor de ubekendte i regnestykket kan være både velkendte og ubekendte for mig og for andre. Det er ikke altid jeg bryder mig om de der ubekendte, fordi rigtig meget af min hovedregning handler om konsekvens-beregning… SUK! There I said… It´s out there.

Jeg synes det er røvsvært tit bare at trække sig selv ud af det. Og ja, der er da nogen fordele ved at kunne tænke abstrakt i forhold til om ens indsats virkelig lønner sig på den lange bane. Men det kan også være super kompliceret at gøre fordi…

“You can´t google the solution to other people´s feelings.”

 

Jeg arbejder på at jeg skal virkelig blive bedre til det. Lade være med at fylde min egen sandhed på dét som er mig ubekendt. Og være mere kritisk undrende end bare at putte et facit på noget som har flere nuancer. Ikke at jeg nogensinde kommer til at praktisere at være fuldstændig blottet for tanken om konsekvens, men et gammelt bekendtskab som er genetableret efter mange års pause har fået mig til at se at jeg har været urimelig og ikke set nuancerne på andet end min egen banehalvdel. Jeg endte med at være komplet ligeglad med, at der på den anden side sad et menneske som faktisk havde en hel masse investeret i vores relation og smække døren lige i ansigtet på ham… Rigtig grimt! Fordi jeg i min konsekvens-beregning kun havde ét facit.

Han har mange gange efterfølgende fortalt mig: “Jeg var SÅÅÅ gal på dig!” og det kan jeg jo godt forstå og det var jeg egentlig også klar over dengang. Jeg orkede bare ikke flere forklaringer, som for mig mindede kun om dårlige undskyldninger.

Og det er nu nok egentlig dér jeg er igen… Sådan generelt i mit liv. Men jeg har en anden erfaring idag og at tage snakken med én som har kendt mig rigtig godt og været mig enormt nær gør at jeg idag kan se at: “Ja han var en kæmpe-nar dengang, men det var også farvet af at jeg var en møgkælling mod ham!”

I mine oversensitive perioder konsekvens-beregner jeg helt ned i detaljer. Belastende! For mig og for dem det går ud over. Er det en kvinde-ting? Ja, klart er dét det. Det er en kvinde-ting at vende og dreje alting inde i vores små hoveder. Og får vi noget ud af det? Mjaaa… Noget gør vi jo ellers lod vi jo vel for helvede være!? 🙂

Bare at nyde nuet er ikke overvurderet… Også slet ikke! Lige nu er der en hel masse eftertanke på hvordan jeg rent praktisk får fordelt min energi rigtigt. Jeg er ikke overdrevet lysten til at kaste mig ud i en masse nyt, fordi jeg trænger til at nyde min nye comfort-zone.

Sidste weekend gav min bedste kammerat mig en oplevelse, som jeg hadede hele vejen til den, fordi den var udenfor min konsekvens-beregning. Vi havde aftalt at mødes over en kop kaffe og få indhentet det forsømte efter en lang periode hvor vi begge har haft super travlt og ikke fået plejet vores venskab.

Og det der skete var: Jeg fik besked på at mødes med ham i Tivoli og snap! så havde jeg et wildcard-armbånd sat rundt om armen. “Kom, vi skal en tur i den gamle rutsjebane!” og straks gik dukken igang med at konsekvens-beregne til at jeg:

  1. Ville dø af det
  2. Ikke havde energi til det
  3. At jeg hadede ham
  4. Han pressede mig for langt udenfor min comfortzone

Det fantastiske med mænd er at de bliver døve, når de har taget en beslutning. Og ja, havde han smidt mig i rutsjebanen og var skredet, så ville han være en idiot, uden tvivl. Men det var jo ikke det der skete 🙂 Og jeg elskede at hade hvert sekund af turen, hvor jeg ikke kunne konsekvens-beregne en skid! Og umiddelbart ikke havde overskud til andet end at skrige! og indimellem prøve at få vejret, mens han sad ved siden af mig og elskede at have mig lige præcis dér hvor jeg ikke er i stand til at tænke så meget som ét sekund fremad, fordi det er uden for min rækkevidde.

Og for nu gider jeg godt de frække oplevelser, som pusher min grænse for tryghed, men jeg lyster bare ikke at gøre det alene. Eller i hvert fald at ende med at føle mig alene i det, fordi så starter oversensitiviteten og konsekvens-beregningerne. Så det kloge valg er lige nu bare at være… Lade andre om at have travlt med alt det de skal og så bare være tilstede i mit eget liv og tro på at nem fisse er dejligt, men at det i sidste ende er et facit som omhandler personlighed. Hvadenten det er et fravalg eller et tilvalg.

Så sådan rigtig swinger er jeg nok næppe lige nu. Det i hvert fald ikke lige den lyst, der slår mig som den største at udleve i forhold til omgangsknepperi sat op imod den lyst der handler om at nyde det velkendte og at skubbe til grænserne indenfor dem. Hvor jeg ved at jeg er villet og ikke behøver den helt store hovedregning for at turde flashe noget personlighed og vise at de også er villet ligeså meget tilbage 🙂

bfa6675dbff2ba0e643c40b3d6c680c0 - You Do The Math...

 

 

 

Jeg I live…

whining - Jeg I live...

Jeg har haft en lang periode med manglende lyst til at skrive, manglende lyst til at dele både det helt nære og det som sker lidt længere udenfor mit helt private space. Det har der været mange grunde til og årsager som er mere komplekse end som så.

I mit helt eget lille dukkehjem er der forandring med mig og med det liv jeg lever. Jeg var nød til at tage et rigtigt alvorligt og barskt blik indad og vælge at skabe et liv, som jeg selv er begejstret for at trække vejret i. Hmmm… Det lyder muligvis nok en anelse mere voldsomt end det er tænkt, men den milde formulering er nok mere simpel. Jeg gad ikke min krop længere og jeg gad ikke min til tider ukontrollerbare over-sensitivitet, som mere styrede mig end jeg styrede den.

Fire måneder er gået siden jeg besluttede mig og gjorde alvor af at dét kunne jeg ikke længere holde ud. Jeg har det som om at der er gået meget længere tid!?

Første bump på vejen var at holde mig selv i skak i forhold til at min skarphed og hukommelse og være troværdigt medvirkende til at opklare omfanget af en andens forbrydelser og at jeg selv kunne holde mig oprejst i det. Det lykkedes! Jeg græd af forløsning og en følelse af en helt ny frihed, da der blev sagt: Thi kendes for ret… Og at der med baggrund i min medvirken i opklaringen blev idømt en længere straf. Straffens længde var på ingen måde afgørende, fordi det ikke fjerner de ar på nogen af os, som vi burde have været foruden, men en følelse af retfærdighed og en frygt, der forsvandt, som nok har plaget mig både bevidst og ubevidst mere end jeg faktisk anede.

tumblr n55wl5klbb1qiyhrro1 500 - Jeg I live...

Der ventede mig på mange måder en forandret måde at se verden på og en ny åbenhed, som jeg pludselig turde at lade komme frem. Mine nærmeste har været fantastiske gennem det her forløb, som har taget det meste af et år. Jeg ville ikke have været kommet så sikkert igennem det og samtidig haft styrken til en konfrontation, havde det ikke været for dem.

Så nye tanker fyldte mit hovede på vejen hjem og jeg tog nogen vigtige beslutninger, som handler om de helt nære ting i mit liv. Jeg vil ikke længere have den maske på, som mere hæmmer mig i de ting jeg gerne vil, end gavner dem. Og så gik mit vægttab da for alvor amok! Kiloene raslede af mig i takt med at jeg blev mere aktiv og mere glad. Herligt!

Og nu 4 måneder senere er jeg gode 25 kg lettere og det allerbedste er at det ikke længere er min sensitivitet der styrer mig, men mig der nyder de fordele den har… For ja, der er bestemt også fordele 🙂

I den frække del af mit liv er der også både store og små forandringer. De store forandringer er at jeg efter en periode med nærmest ikke-eksisterende lyst fornyligt har opdaget at min krop faktisk er ret godt med, når jeg har lyst. Eller… Jeg har meget nemmere ved at nyde nuet, og være mindre bange for nærvær og få nogen helt fantastiske orgasmer, som i… Er det virkelig min krop der kan det?

Hmmm…

De andre forandringer handler om min egen lyst til at involvere mig. Min erfaring med swingerlivet er at hvis man ikke har for meget støj i den mentale rygsæk, så er man automatisk langt mere “hel” i det. Det kan jeg se på både de ting jeg selv har oplevet og det andre gør. Og netop støjen orker jeg ikke længere. Så… Væk med den! Og så nyder jeg faktisk bare at beslutninger som er nemt taget også fører til en helt ukompliceret tilgang til den promiskuøse verden.

Set i bakspejlet har jeg undret mig alt for meget, men på den anden side, så har det gavnet mig til at jeg har taget nogen konstruktive valg på den lange bane. Jeg har både fået elendig sex, halvdårlig sex og sex, som jeg skred fra midt i “akten” fordi jeg ikke så noget formål med at blive dér. Well-played, dukkebarn! Der skal nogen fejlforsøg til at finde ud af hvad det er man godt vil. Og det kan godt berige én til at vide en anden gang – It´s not worth it!

Og det helt vildt gode sex har jeg også fået. Så lækkert at jeg som nævnt før tænkte: What!? Kan min krop det!? Alt imens at jeg mistede bevidstheden, kom tilbage, forsvandt igen og måtte se ned af min krop og så min fisse sprøjte et stk. lækker mand i ansigtet… Wtf!? Det var ikke længere mig der styrede mine orgasmer og det gjorde jeg så vidst generelt slet ikke lige den eftermiddag 😛 Og lækkert at se ham blive revet med da han kom super lækkert og længe… Mmmmm! Jeg får den tanke at alt den energi jeg har brugt på at finde ud af “What am I to you…?” er for mit vedkommende langt nemmere at mærke når vi er sammen. Og jeg skal også “cut the bullshit” og det er præcis dér at jeg nyder at mindre sensitivitet giver mig det teflon-lag der gør, at jeg ikke falder i suppegryden med usikkerhed.

Det er super dejligt at mærke at sex kun bliver bedre jo mere jeg kommer på plads både med min krop og i mit hovede. Can´t blame a man for being the perfect dick! 😛

Så… Jeg har ryddet op, ryddet ud og fundet rigtig meget overskud på trods af en travl hverdag. Mindre tænkeri, mere lyst og (endnu) større nærvær. Resten er bump på vejen og nemmere at smile af nu end nogensinde før.

a47cb48d617cfff07ac38e818b1c463f - Jeg I live...

 

 

 

#Dukketanker om liv

Nogen dage er det dejligt at;

* at være sin egen nærmeste og nyde sit eget selskab

* at være blandt mange og blive grebet af stemning, latter og leg

* at fordybe sig, finde detaljen i den store sammenhæng og begære den

* at kigge på det hele lidt ovenfra og ikke tage sig af de små ting i det store billede

 

Nogen gange er jeg;

* Enormt fokuseret på at nå mine planer og finder mine bedste evner frem for at de lykkes

* Ustrukturet, kan nemt skifte fokus og elsker at jeg ikke kender dagen, før den er omme

* Selvcentreret, ignorant, stædig og lever efter reglen: “Lad min vilje ske”

* Varm og givende, kærlig og omsorgsfuld – Det bedste af mig er til dig

 

For at jeg elsker dig for hvad du er for mig behøver du ikke;

* Forstå mig helt ind til benet og vide alt hvad jeg tænker

* Lade dig rive med af mine svingninger – Både når de flyver højt eller sigter dybere

* Være bange for tavshed og give plads til nærværet i de stille timer

* Elske alle mine særheder og prøve at matche dem

 

thank you quotes for friends54748 - #Dukketanker om liv

 

Mand: Støt Nosserne

Det er lettere at opdage testikel-kræft, hvis du har frit udsyn til nosserne.

Vi vil så gerne have at I lever længe, så… Og så er det bare en HEL del frækkere med glatte boller. Ikke nødvendigvis vokset, men glatte.

Det her er ren smerte, ser det ud til

 

Jeg synes de er nogen pivskider! Voksning gør ikke sådan rigtig ondt. Men det gør klemmer, tror jeg 😛