Det er en ommer...Nå!?Der er plads til forbedringUdemærketElsker! (No Ratings Yet)
Loading...

You Do The Math…

… Er et udtryk jeg bruger ofte. Både når svaret er indlysende og når det ikke er det.

Men faktisk har jeg tænkt ret meget over hvilken matematik jeg ofte selv gør? Både i forhold til min faglige ekspertise og så sandelig også i mit privatliv.

De helt indlysende svar giver sig selv. Et spørgsmål om et regnestykke er nemmest med et præcist facit. No futher questions needs to be asked. Og så er der de andre…

Dem hvor der muligvis er mere end ét facit og hvor de ubekendte i regnestykket kan være både velkendte og ubekendte for mig og for andre. Det er ikke altid jeg bryder mig om de der ubekendte, fordi rigtig meget af min hovedregning handler om konsekvens-beregning… SUK! There I said… It´s out there.

Jeg synes det er røvsvært tit bare at trække sig selv ud af det. Og ja, der er da nogen fordele ved at kunne tænke abstrakt i forhold til om ens indsats virkelig lønner sig på den lange bane. Men det kan også være super kompliceret at gøre fordi…

“You can´t google the solution to other people´s feelings.”

 

Jeg arbejder på at jeg skal virkelig blive bedre til det. Lade være med at fylde min egen sandhed på dét som er mig ubekendt. Og være mere kritisk undrende end bare at putte et facit på noget som har flere nuancer. Ikke at jeg nogensinde kommer til at praktisere at være fuldstændig blottet for tanken om konsekvens, men et gammelt bekendtskab som er genetableret efter mange års pause har fået mig til at se at jeg har været urimelig og ikke set nuancerne på andet end min egen banehalvdel. Jeg endte med at være komplet ligeglad med, at der på den anden side sad et menneske som faktisk havde en hel masse investeret i vores relation og smække døren lige i ansigtet på ham… Rigtig grimt! Fordi jeg i min konsekvens-beregning kun havde ét facit.

Han har mange gange efterfølgende fortalt mig: “Jeg var SÅÅÅ gal på dig!” og det kan jeg jo godt forstå og det var jeg egentlig også klar over dengang. Jeg orkede bare ikke flere forklaringer, som for mig mindede kun om dårlige undskyldninger.

Og det er nu nok egentlig dér jeg er igen… Sådan generelt i mit liv. Men jeg har en anden erfaring idag og at tage snakken med én som har kendt mig rigtig godt og været mig enormt nær gør at jeg idag kan se at: “Ja han var en kæmpe-nar dengang, men det var også farvet af at jeg var en møgkælling mod ham!”

I mine oversensitive perioder konsekvens-beregner jeg helt ned i detaljer. Belastende! For mig og for dem det går ud over. Er det en kvinde-ting? Ja, klart er dét det. Det er en kvinde-ting at vende og dreje alting inde i vores små hoveder. Og får vi noget ud af det? Mjaaa… Noget gør vi jo ellers lod vi jo vel for helvede være!? 🙂

Bare at nyde nuet er ikke overvurderet… Også slet ikke! Lige nu er der en hel masse eftertanke på hvordan jeg rent praktisk får fordelt min energi rigtigt. Jeg er ikke overdrevet lysten til at kaste mig ud i en masse nyt, fordi jeg trænger til at nyde min nye comfort-zone.

Sidste weekend gav min bedste kammerat mig en oplevelse, som jeg hadede hele vejen til den, fordi den var udenfor min konsekvens-beregning. Vi havde aftalt at mødes over en kop kaffe og få indhentet det forsømte efter en lang periode hvor vi begge har haft super travlt og ikke fået plejet vores venskab.

Og det der skete var: Jeg fik besked på at mødes med ham i Tivoli og snap! så havde jeg et wildcard-armbånd sat rundt om armen. “Kom, vi skal en tur i den gamle rutsjebane!” og straks gik dukken igang med at konsekvens-beregne til at jeg:

  1. Ville dø af det
  2. Ikke havde energi til det
  3. At jeg hadede ham
  4. Han pressede mig for langt udenfor min comfortzone

Det fantastiske med mænd er at de bliver døve, når de har taget en beslutning. Og ja, havde han smidt mig i rutsjebanen og var skredet, så ville han være en idiot, uden tvivl. Men det var jo ikke det der skete 🙂 Og jeg elskede at hade hvert sekund af turen, hvor jeg ikke kunne konsekvens-beregne en skid! Og umiddelbart ikke havde overskud til andet end at skrige! og indimellem prøve at få vejret, mens han sad ved siden af mig og elskede at have mig lige præcis dér hvor jeg ikke er i stand til at tænke så meget som ét sekund fremad, fordi det er uden for min rækkevidde.

Og for nu gider jeg godt de frække oplevelser, som pusher min grænse for tryghed, men jeg lyster bare ikke at gøre det alene. Eller i hvert fald at ende med at føle mig alene i det, fordi så starter oversensitiviteten og konsekvens-beregningerne. Så det kloge valg er lige nu bare at være… Lade andre om at have travlt med alt det de skal og så bare være tilstede i mit eget liv og tro på at nem fisse er dejligt, men at det i sidste ende er et facit som omhandler personlighed. Hvadenten det er et fravalg eller et tilvalg.

Så sådan rigtig swinger er jeg nok næppe lige nu. Det i hvert fald ikke lige den lyst, der slår mig som den største at udleve i forhold til omgangsknepperi sat op imod den lyst der handler om at nyde det velkendte og at skubbe til grænserne indenfor dem. Hvor jeg ved at jeg er villet og ikke behøver den helt store hovedregning for at turde flashe noget personlighed og vise at de også er villet ligeså meget tilbage 🙂

bfa6675dbff2ba0e643c40b3d6c680c0 - You Do The Math...

 

 

 

Skriv et svar