Det er en ommer...Nå!?Der er plads til forbedringUdemærketElsker! (No Ratings Yet)
Loading...

Venskab

Kære Prinsesse,

Jeg husker tydeligt vores første møde. Jeg kan huske det smil du sendte mig, da vi mødtes første gang i klubbens mørke. Vi var fra første samtale solgt til hinanden, uden præcist at kunne sige hvorfor.
Vi fik mange gode timer i dét mørke og endnu flere timer i lyset, i hverdagen. Ingen af os havde regnet med at et tilfældigt møde i en swingerklub kunne føre til så nært og varmt venskab, som vi to fik sammen.

Du har været med mig fra jeg startede mit swingerliv. Hvor har vi dog delt mange kys i de år vi nåede at få sammen. Både dem vi gav hinanden og dem vi talte om. Vores swingervenskab udviklede sig til at vi voksede sammen og dine kære blev til mine.

Jeg sidder med et smil om munden, når jeg tænker på alle de gange jeg kom træt hjem fra en fræk aftale og du ventede med åbne arme og din kæreste med varm mad. Vores sidste oplevelse blev at fejre jul sammen med min familie. Et nært venskab med mange oplevelser i både medgang og modgang.

Du var min partner-in-crime, min fortrolige og hende der forstod alle de skønne, mærkelige og svære oplevelser swingerlivet kan byde på. Vi var langt fra enige om alt og om hvordan man bedst griber en promiskuøs livsstil an. Men vi lyttede til hinanden, vi diskuterede højlydt og vi elskede hinandens små forskelligheder højt nok til at forstå, at vi ikke behøvede at være enige. Du havde styr på verdensherredømmet, mens jeg rodede rundt i mænd og kvinder.

5c84e img 15862520hjerte - Venskab

Nætterne blev indimellem til morgener, hvor vi stadig talte om livet, vore kære og alle de andre ting, som gav vores venskab liv. Og især nætterne har været mange. Du har mange gange ventet oppe på at jeg skulle skrive til dig: Jeg er okay. Han er sød nok og jeg trækker vejret! Og også ventet på at jeg skulle ringe, når jeg kom hjem. Du bekymrede dig om mig og din hjertesag var, at jeg havde det godt og at jeg huskede at passe på mig, når jeg kastede mig ud i min lyst til eventyr.

Og netop dét havde vi mange diskussioner om. Du var tit bedre til at passe på mig end jeg selv var. Men med tiden fik du mig lært at sige fra og sige til og have hovedet med. Du gav mig kærlighed og forståelse. Du hjalp mig til at forstå at mænd er mænd og karma bider dem i røven, som ikke behandler andre ordentligt. Hvor har vi dog brugt mange nætter på at diskutere røvhuller. Både de rigtige og dem man gerne stikker tungen i!

Din plads er “yours to keep”. Jeg savner dig ubeskriveligt meget allerede og vi har endnu ikke fået taget rigtig afsked. Dagene er lange og ventetiden er frygtelig. Men nætterne… Er alvorligt lange. Jeg savner dig at ringe til, når jeg ikke kan sove. Jeg savner vores natteroderi og køreture midt om natten. Når vi måtte på Istedgade, Vesterbrogade og Valby Station for at finde netop dét du havde planlagt. Du var en sand prinsesse!

Min blog her gav dig mulighed for at følge med i de oplevelser, som jeg ikke talte om. “Svedigt indlæg, søde. Så forstår jeg godt at jeg ikke kunne få fat i dig”, var en af de sidste beskeder jeg fik fra dig. Du rummede fantastisk meget og langt mere end du selv var klar over.

Jeg nåede ikke at sige tak for alle de timer vi har haft sammen, selvom jeg ved at du slet ikke var i tvivl om at jeg elskede dig højt. Jeg havde håbet på at vi to skulle være blevet gamle sammen, min skat. Det er alt for tidligt at du ikke er her længere.

Imorgen tager vi den sidste afsked. Jeg håber du har det godt hvor du er nu. Jeg lover dig at passe godt på det kæreste du har, nemlig kærlighed. I swingerverdenen er kærlighed noget særligt at finde. Du var en ganske særlig prinsesse i mit liv. Vores hemmelige sted i København bliver ikke det samme uden dig. Det er ufatteligt at vi aldrig er blevet stoppet af politiet dér for at tjekke hvem af os der betalte for hvem. Det var nemlig dét vi kunne sammen – Finde en mening, hvor der ingen mening er.

Sov sødt, elskede Prinsesse.

Skriv et svar