Det er en ommer...Nå!?Der er plads til forbedringUdemærketElsker! (No Ratings Yet)
Loading...

(U)kompliceret Ambivalens

Inde i mig kæmper en lille sort djævel for at komme ud… Åbenbart!

Jeg ved ikke præcist hvordan den djævel ser ud og jeg kan heller ikke rigtig greje timingen for den. Jeg ved at den påvirker mig når jeg mindst venter det og at den ikke kan slås helt ihjel, selvom jeg gentagne gange har ønsket mig alt andet end en rød fanden med horn i panden og en fork!

red devil by luna777 d5i3o3x - (U)kompliceret Ambivalens

 

Og hvis denne djævel bare var halvt så smuk som på billedet, så gik det nu nok… Men hell no!

Den her djævel fatter intet og gider ikke høre når jeg forklarer den om at den skal stoppe sine primadonna-gener op hvor solen aldrig skinner. Fordi jeg ikke orker den slags komplicerede tanker, når jeg er for fintfølende. Som f.eks idag, når jeg faktisk godt ved at den kan trickes, hvis jeg byder op til dans og ikke bliver mødt med et tilsagn om: Ja da, det gør vi! Alligevel ignorerer jeg at den er på vej frem og bare vil bekræftes NU!

Hvad fik jeg lige ud af at ignorere den istedet for bare at glide af på det og tænke: Some other time, love?

Jeg blev bekræftet… Og så faldt den til ro. Men tilbage er det “men”, som den ikke gider tage sig af. At sammen med bekræftelsen følger en lussing, som er langt mere alvorlig end det sekunds rar fornemmelse som bekræftelsen giver.

“Vi er noget nær et perfekt match rent sexuelt, du og jeg”

 

Men jeg gider jeg gider ikke alt den her snak igen og igen, som er for kæreste-agtig til mit swingerliv. Du dræner mig for energi! 

Djævlen JUBLER over endelig at blive bekræftet og så kan jeg så sidde tilbage med tankerne om alt efter, men…  FUCK! Og være irriteret på mig over at tanken om at være skubbet væk og uønsket blev SÅ meget gjort til skamme.

Jeg ved ikke helt om den er landet… Jeg nåede i hvert fald at føle mig trådt over tæerne og komplicere det perfekte sexuelle match. Uden at det på nogen måde var min hensigt.

“Sig at du gerne vil mig” virker bare som at slikke på vinduet, når det er noget man selv ber om og det ikke kommer helt uprovokeret. Dumme dukke-djævel! 🙁

Og lige nu kan jeg så passende hamre mig selv over dukkefingrene for at være præcis så kompliceret, som de kvinder og mænd jeg ikke selv gider i mit swingerliv. Medmindre de har en virkelig god pointe med det. (And I ran out of really good arguments!)

God røv og god weekend!

 

 

2 tanker om "(U)kompliceret Ambivalens"

  1. Kære du,

    Jeg synes din djævel lyder menneskelig. Vi kvinder har en evne til at vende alting rundt i hovedet og argumentere om og om igen, på den ene side og på den anden side, din blog er et ganske glimrende eksempel på dette. Det er vores natur, og selv om vi kan forsøge at skrue ned for det forsvinder det aldrig helt.
    I et swingerliv som dit er det naturligt at have behov for at analysere, og er man ikke fast forankret i et forhold kommer der bare overvejelser ind i mellem. Det har den perfekte sexpartner sikkert oplevet før, og er nok træt af, måske reagerer han kraftigere end det er nødvendigt i situationen fordi han generelt er lidt fyldt op af kvinders evige behov for tale og analyse..
    Jeg har ikke nogen rigtig god løsning på dilemmaet, men jeg tror det kunne være en del af problemstillingen.
    Prøv du bare at knægte din indre “djævel”, men det bliver næppe nemt, måske du kunne kalde hende for personlighed i stedet :-)?

    Kærligst,
    fo.

    • Tak Fanny.

      Jeg er egentlig ret så afklaret med hvad grunden til hans udbrud er. Hvis jeg skal ordne tingene på min egen banehalvdel, så er det vel nok at jeg gennem lang tid bare ikke kan se værdien i at være noget nær det perfekte match, når kommunikationen er så langt fra hinanden udenfor sengen, og som jeg oplever at den aldrig har været så slemt før.

      Jeg kalder det en djævel fordi jeg ved at det forpurrer min afklarethed, men samtidig ved jeg også at den ikke kommer frem helt uprovokeret. Jeg var muligvis uretfærdig og for eftertænksom i situationen, men efter at have fået det på afstand kan jeg se at det handler om at fokus er 2 forskellige steder – Han forholder sig til situationen som er konflikten lige nu og jeg prøver at forklare ham at det ikke handler kun om lige nu, men at det var udslaget. Og ja det bliver muligvis kæreste-agtigt, men der er vel også grænser for hvor lidt eftertænksomhed man har lov til at have i forhold til hvordan man behandler andre mennesker.

      Det kunne jeg skrive et langt blogindlæg om… Men… Det er vidst bedst lige at lade den ligge og blive moden 🙂

      Tak for din gode kommentar og stof til eftertanke til en anden gang.

      Kærligst,
      H.

Skriv et svar