Udsigt og indsigt

Hun pakkede hendes lille taske. Langsomt samlede hun alle de ting hun ville få brug for. Nu var det tid til afgang…

Turen vækkede minder fra de seneste måneder. Hvordan hun mange gange havde taget timer om at blive klar. Taget et langt varmt bad og nydt at have god tid. Nu var hun på vej igen – Tilbage til, hvor det hele startede. Hun huskede hvordan hendes fingre de første mange gange havde været halvt klamme på rattet, fordi hun var spændt. Hvordan det føltes som en evighed når alle lys-krydsene straffede hende for at være 2 sekunder for sent på vej. Idag var der intet hun skulle nå og intet der ikke måtte tage lang tid. Alligevel sad hun stadig med den samme fornemmelse i kroppen, når hun måtte stoppe for rødt.

Hun nærmede sig stedet hvor de plejede at mødes på bænken. Hun smilede for sig selv ved tanken om at se ham sidde dér og være optaget i hans egen lille verden, mens han ventede på hende. Hun huskede hvordan hun nød at se ham på afstand, uden at han havde opdaget hende.

Men bænken var tom.

Hun forsatte turen videre og vidste at gensynet med det åbne hav ville gøre hende godt. Hun glædede sig til at stå på land og kigge ud mod det store åbne hav og føle sig forbandet lille. Samle tankerne og finde de ting frem som hun havde medbragt. Hun glædede sig til roen og lyden af vandet.

d267c 011 - Udsigt og indsigt

Hun slukkede for motoren på bilen og nød stilheden. Der var mennesker langt væk, men ikke tættere på end hun kun anede dem, som skitser i det fjerne. Det passede aldeles fint. Hun sad lidt og kiggede på vandet og nød den varme aften-luft. Hun tog mod til sig og åbnede bogen som hun havde medbragt. Åbnede den langsomt og kiggede i indholdsfortegnelsen. Hun smilede af den kommentar han havde skrevet til hende øverst på siden og hans lille tegning. Hvor sødt!

Hun bladrede rundt i bogen, som om hun ledte efter noget uden at vide hvad det præcist var hun søgte.
Side 256 – Hun læste det lille kapitel og håbede –  Uden at vide hvad det præcist var hun håbede på at finde dér. Hun kiggede igen ud over vandet og tankerne fløj tilbage. Minderne fra en mørk aften væltede ind over hende.

28227 014 - Udsigt og indsigt

Hun lukkede bogen sammen og fra den medbragte cigaret-pakke tog hun en smøg og tændte den. Langsomt kom fornemmelsen i kroppen. Duften af ham i hendes næsebor. Duften af:  Ham, nyt læder og roser var tilbage. Hun lukkede øjnene og bad til at duften ikke ville gå væk. Sådan gik der nogen minutter hvor hun sad med et fjernt blik i øjnene og forsøgte at bringe sig selv tilbage. Lige dér kunne hun nærmest fornemme hans hånd om hendes hals og hans åndedræt i hendes øre. Et lille smil kom frem – Præcist som den aften.
Hun havde glædet sig til at skulle opleve mange nætter i hans selskab, hvor natten var deres legeplads.

Hun åbnede øjnene og kiggede ud over vandet igen. Hun pakkede tasken sammen og startede bilen.
Langsomt kørte hun derfra. På vej væk kiggede hun på de mennesker som kom gående på deres sene aftentur.

Tilbage forbi bænken som stadig var tom.
I hendes øjenkrog sad en lille tåre. Hun tørrede den væk med hånden – Hun var ikke klar endnu…

The secret of life is enjoying the passage of time?

2 tanker om "Udsigt og indsigt"

Skriv et svar