Sød #dukkekrise

Jeg har en krise! Rygestop, ingen orgasme og jeg har netop fundet ud af at jeg faktisk godt bare lige kan røre min klitoris uden at komme, bare sådan lige for at se om der nu stadig er liv… Dét er dumt! Og hvor ender man så?

Det skal jeg fortælle jer! I H-E-L-V-E-D-E! 😛

Jeg blev for en uge siden piercet lodret i klitoris forhud. Jeg har længe gået og bildt mig selv ind at det turde jeg ikke. På trods af at pierceren blev ved med at overbevise mig om at det absolut ikke er noget at snakke om mht. smerte. Sidste gang jeg var på besøg i hans butik var det noget så uskyldigt som en piercing i øret.

Efter det stik kunne jeg bare ikke lægge tanken fra mig. Og i et letsindigt øjeblik fik jeg bestilt tid til at han kunne prikke mig med hans nål “down under”. Fuck og dobbelt fuck!

Aftenen inden tænkte jeg at det var smart lige at nappe et par orgasmer inden at min klitoris nok ville blive ukampdygtig i noget tid. Lige nu er jeg glad for at jeg nåede at tænke så langt!

“Husk nu, at når du først finder nålen frem, så er det at jeg går i koma og du skal bilde mig ind at du har tvunget mig og at jeg ikke på nogen måde frivilligt har bestilt tid!”

Jack trak på smilebåndet!

“Nå ja, og du skal hverken se nål eller forberedes. Jeg skal jo bare få dig til at tænke på noget dejligt og snap! så sidder den der. Jeg kan lave den piercing sovende med bind for øjnene. Er det ikke betryggende?”

What´s not to love about Jack? 🙂 Og han har et smil som helt automatisk får mig til at tænke på noget som er rigtig dejligt… Heh!

Det er vel nu passende lige at gøre lidt reklame for Jack Rubini, som har Gorlubb Piercing i København. Jeg er en glad og meget tilfreds kunde. Jack har piercet mig 4 gange og hvér gang har jeg følt mig enormt tryg og super godt tilpas i hans selskab. Og så er han hurtig, præcis og har styr på sit shit!

Sammen med ham var hans elev, som skulle se hvordan man laver den slags piercing. Og jeg havde min veninde med, som også kender Jack godt. Så der var fuldt hus! 😉

“Jeg er en smule genert. Ikke fordi jeg skal smide tøjet, men fordi at jeg efterhånden har ret meget løs hud… Dernede!”

Så var det sagt og Jack var så cool.

“Søde skat, jeg kan jo godt huske hvordan du har set ud. Og det er fedt at du siger det, men jeg kan sagtens få plads til at stikke i dig! Du har en perfekt fisse til den piercing! Og du ber mig jo ikke om at lave en navlepiercing på dig!”

 

“Nu gør du vel ikke mine skamlæber lange vel? Det er jo gået helt galt med mine bryster efter at du har piercet mig!”

 

“Jo jeg gør. Jeg satser på at dine skamlæber bliver så lange at jeg kan lave en piercing på dig, så du kan få et par store bjælder til at hænge i dem. Så skal jeg lige love for at man kommer til at kunne høre når du kommer… Gående”

 

Idiot! 😀

Og så gik han ellers igang med at tegne og forklare på mig, så eleven kunne se hvad der er vigtigt at lægge mærke til når man skal pierce “down under” på en kvinde. Og jeg gik langsomt i panik fordi nu vidste jeg at der var få minutter tilbage til at han fandt nålen frem og…

Dybe vejrtrækninger helt ned i maven… STOOOP! Jeg er ikke klar!

Og så startede koncentrationen om vejrtrækningen på ny… SUK! Jeg nåede at trække vejret rigtig dybt én gang…

Aaaaaaaaaah! …var det eneste jeg nåede at sige og så sad den dér. Voilá! Et stk piercing i min fisse på hvad der minder om noget der tog under 1 sekund!

Ingen smerter, ingen ubehag og slet ikke nær det frygtelige scenarie jeg havde forestillet mig at det ville være. Dagen efter cyklede jeg 20 km på cykel uden nogen problemer. Sådan!

Og så var det at mit kloge dukkehovede kom i tanke om at jeg jo kunne prøve at udfordre mig selv samtidig med at holde de der 21 dages pause fra forløsning, når nu den der piercing alligevel skulle have ro. Perfekt idé! (Dum idé, tænker jeg nu!)

Og endnu dummere er det at jeg tænker at jeg skal stoppe med at ryge. Efter at jeg oplevede at jeg nærmest ikke kunne få vejret efter 3 minutters løb, men at min ben gerne ville meget længere. Rygestop!? God idé! (Men så hold dog din kæft med at fortælle nogen om det og sætte dig selv i en fælde!)

Generelt… Hold din kæft, dukkebarn hvis du ikke vil have konsekvenser af dine valg. Men dét vil jeg jo gerne, fordi ellers ville jeg vel for længe siden havde smidt de dumme cigaretter langt væk. Så… Først tanken om 21 dages afholdenhed…

img 4471 - Sød #dukkekrise

Fuck… Dobbelt fuck! Pas på med hvad du ønsker dig!

img 5924 - Sød #dukkekrise

Man er jo fuldstændig debil hvis man nogensinde overvejer at kysse den mand igen efter den smøre og samtidig tænker at det er okay at have slukket en smøg lige før han træder ind af døren eller bare så meget som dagen før. Det fik han så også lige forklaret mig at det kan man også smage, selvom der er gået lang tid.

Nå, men det går med rygestoppet som det går med min klitoris! Jeg er faldet i uden at være faldet sådan HELT i. Hvis det findes og det gør det for mit vedkommende 😉

Men mens jeg nu fortæller om hvor meget min fisse savner ham, fordi jeg nu lige skulle mærke efter om den der piercing har en effekt, så spør´ røvhullet selvfølgelig til mit rygestop! Det er så dér man har lyst til i samtalen at sige: Vil du høre lyden af en lastbil der bakker? 🙂 efterfulgt af en *nervøs-smiley*

Hvor dum er jeg hvis jeg lyver for ham? Dummere end hende der ber ham om hjælp! Så det gør jeg ikke. Nå! Jeg bliver udfordret på min afholdenhed og besked om at der ingen orgasmer bliver fra ham før jeg er holdt HELT op med at ryge! Det har jeg så… Hvad der ligner 14 dage til endnu. Det skal fucking lykkes! Frem med stædigheden og motivationen!

En lille finte er at jeg på mit arbejde har en aftale med min kollega om at for mig gælder totalt rygeforbud. Han er selv x-ryger og han vil gerne give mig lov til at gå 2 minutter hvis jeg har brug for lige at eksplodere et sted hvor der ikke er teenagere, men NUL! rygning!

Jeg er så dum til at holde kæft altså, når det handler om at jeg inderst inde gerne vil noget med bare trænger til et spark i røven.

Har jeg taget munden for fuld lige nu med både rygestop og 21-dages cølibat?

Jeg havde den største krise i eftermiddags! Ingen rygning og ingen onani… Jeg kan fjerne smøgerne, men jeg kan jo ikke bare fjerne min fisse!?

opdateret for nylig2 - Sød #dukkekrise

Hvis jeg skal holde ud 2 uger mere, så skal jeg overhovedet ikke lige mærke efter om min piercing har en effekt når man rør ved den. Hvis jeg skal gøre mig forhåbninger om at jeg gerne vil have røvhullet i uniform til at give mig en orgasme (og kysse ham rigtig meget), som jeg nok ender med at besvime af, så er det helt forbudt med så meget som 1 hiv af en cigaret, fordi jeg kommer ikke til at kunne lyve for ham uden at han kan se det på mig. Og det trick med ikke at kunne gå tilbage efter at det er gået op for mig at der ikke er andre muligheder har virket formidabelt på mit vægttab… Det skal også virke på det her!

Hvad er gevinsten ved alt det her? (Ja det er jeg sgu nød til også at spørge mig selv om lige nu!)

Rygestoppet giver sig selv. Hvis jeg har en forhåbning om at komme til at løbe mere end 3 minutter, så skal de smøger langt væk. NU! Èn ting er at hans opsang gør at jeg aldrig ville kunne være mig selv bekendt når jeg kysser ham og ikke er stoppet og det er en motivation at det ikke sker, men noget andet er at det jo i bund og grund handler om min sundhed og mit mål for min krop og hvor det er jeg gerne vil hen med den.

Afholdendende… Hmmm… Fordele? Hvis man går tilbage i mine indlæg og læser, så er det ingen hemmelighed at jeg har haft en krise omkring lyst af de HELT store. De sidste par dage har jeg tænkt meget over en samtale som jeg havde med min nære veninde i fredags.

“Kunne det tænkes at du har forandret dig rigtig meget og at der faktisk er noget du har glemt og savner? Og muligvis også er det andre savner, når de provokerer dig?”

Min første tanke var: Jeg er stadig den samme! Jeg har ikke ændret min måde at være på…

Og det er løgn! For det har jeg! Og afholdenheden er faktisk rigtig sund for at finde hende jeg savner frem igen. Hende som ikke har så meget fokus på sit spejlbillede, men som faktisk er langt frækkere og meget mere liderlig (Og øretæve-indbydende), når hun er lysten. Istedet for sårbar og lidt for meget lavet af tyndt glas! Jeg kunne sagtens uddybe det her langt mere, men jeg tror for nu at det er helt fint med de refleksioner jeg er kommet frem til nu. Jeg blir´ sgu så pisse klog på min egen formåen eller mangel på samme af at være konstruktiv og ikke bare hade verden 🙂

Nå, nu er der vel bare tilbage at krydse fingre for at jeg ikke slår et barn ihjel eller en voksen mand (For derefter at kneppe ham inden han bliver kold!) af enten rygetrang eller liderlighed! 😉

God søndag, fuckers!

 

 

 

 

Brystpiercing – Et Herligt Gensyn

Hov… Pludselig huskede jeg fornemmelsen af stålet i min brystvorte. Hvordan det føltes når den blev leget med og hvor hurtig en effekt det havde på min fisse.

Jeg ville have det legetøj tilbage! Jeg var ret vild med fornemmelsen af at jeg faktisk kunne blive drivvåd i fissen ved at der bare blev pustet på den. Ja tak!

Tid bestilt – Samme piercer, samme bryst som før. Nu med ny nål! Dog samme nervøsitet om det mon gør ondt?

Jack Rubini mener jeg, er en super dygtig piercer. Jeg oplever ham som præcis, kompetent og enormt herlig. Så selvfølgelig var der ingen grund til panik. Endnu!  Af med tøjet på overkroppen og plads i stolen. Så langt, så godt.

Så kom vi til dér hvor det begynder at blive farligt. Jack havde god tid til at forsikre mig om at han ikke havde tænkt sig at spare mig for oplevelsen om at det selvfølgelig er mere smertefuldt end at han aer mig på kinden.

Jeg lover at sørge for at den bliver så god at du kan blive hængt op i den efterfølgende.

Jamen tak.. Eller noget. Sidste gang jeg havde fornøjelsen af hans værk i min brystvorte nåede jeg ikke at sige: AV! før han var færdig. Jeg var spændt om denne gang ville blive samme fornøjelse.

Adrenalinen startede allerede da han startede med tangen. Ja, jeg havde stive brystvorter, men absolut også den stiveste ståpels på armene! Nu var det snart!

Skal du se når jeg stikker nålen igennem?

Det kan jeg lige love dig for at jeg IKKE skal!

Så begynder du bare at trække vejret langsomt, så stikker jeg når jeg fornemmer at du er klar….

Det er ikke meget luft der kommer ind dér hva?

Fuck, hvor var jeg nervøs. Jeg måtte virkelig koncentrere mig om at få luft helt ned i maven. Velvidende, at jo hurtigere jeg fandt ud af at slappe af, så ville nålen komme. SUK!

Og pludselig! Så fandt nålen vej og Voila! et stk. brystpiercing! Jeg nåede hverken at sige AV! eller dø! Men som altid kommer endorfinerne lige efter smerten og når jeg finder ud af at det er overstået. I love them! Og dét ved Jack også! 🙂

img 8725 - Brystpiercing - Et Herligt Gensyn

Og jeg elsker mit nye legetøj!