Det er en ommer...Nå!?Der er plads til forbedringUdemærketElsker! (No Ratings Yet)
Loading...

Mindre dukke – Mere kvinde?

Hmmm… For et par dage siden havde jeg lyst til at skrive om hvor fantastisk jeg synes denne sommer er og har været indtil nu…

Jeg kæmper lige pt med min indre dukke, som tér sig. Jeg kan ikke helt finde ud af hvad det er hun vil og hvad jeg skal stille op med hende. Hun vender og drejer sig foran spejlet og kan godt se at hun er blevet mange størrelser mindre, og at kroppen har forandret sig væsentligt over det sidste 1/2 år. Men hun bryder sig ikke om synet.

Med tøj på er alting jo fint og ser pænt ud. Det er når tøjet kommer af at katastrofen indtræffer. Jeg føler mig grimmere end nogensinde før, selvom at der for 35 kg siden ikke var tilnærmelsesvis så meget kraveben og ansigtstræk. Men nu… Jeg har slet ikke den frihed jeg havde håbet på. Jeg har det for at sige det mildt; Stramt med at være nøgen.

Og der er lang vej endnu…

Nu skal det her jo ikke være det rene piveri, men jeg synes faktisk ikke pt at min største udfordring er at holde fast i sundheden, det går helt fint. Men jeg kæmper en brav kamp for at holde usikkerheden fra døren og et irriterende selvhad. Og ja, der er gode dage hvor jeg glemmer det. Og der er de andre dage hvor jeg vender usikkerheden til at træne en ekstra hård omgang, blot for at mærke min krop og at kunne holde ud at være tilstede i den.

img 1657 - Mindre dukke - Mere kvinde?

Sammen med den her kropsbevidsthed og at jeg befinder mig over halvvejs mod mit mål, men at der stadig er en del kilo, som denne her dukke skal gøres mindre, så er det jeg lige nu har svært ved at holde mit eget selvværd på plads. Det er ikke super sexet vel?

Indeni gemmer sig nemlig det der dukkebarn, som hver dag minder mig om realiteterne om mit udseende og at der kommer til at gå lang tid før jeg kommer til at kunne holde det der nøgenhed ud igen.

Hvad kan andre gøre, som jeg ikke selv kan?

Handle with care! Or stay the hell away from me! Dine værste fordomme om hvad jeg er og hvem jeg er har jeg allerede tænkt mange gange og du finder ikke en ny version, som jeg ikke allerede er bekendt med… So leave it!

Jeg har ikke brug for at vide hvor sej jeg er, det ved jeg godt. Jeg er igang med et større oprydningsarbejde både fysisk og mentalt og det har nogen ofre. Jeg havde ved gud forestillet mig at det var nemmere. Men tough luck, det var det ikke på den mentale konto.

Så status er lige nu at jeg føler mig grim og har svært ved at se det fantastiske i det der nøgenhed med nogen som ikke kender mig godt og da kan det endda være svært indtil at jeg får lov at blive revet med og glemme bare i nogen timer hvordan min krop reelt ser ud og lader lysten overtage. Og der findes løsninger som er nemmere med dem der har sig selv på plads og kan holde deres eget spejlbillede ud…

Men der er lang vej til det og lige idag er jeg nok bare ramt på noget sårbart, som handler om at jeg ville ønske at jeg ikke ser ud som jeg gør… Dumme dukkebarn!

2 tanker om "Mindre dukke – Mere kvinde?"

  1. Tak for at dele.
    Tak for at du sætter ord på nogle af de svære ting ved at lave en kropsændring.

    For 1,5 år siden vejede jeg 112 kg.. Nu vejer jeg på de gode dage 103 kg…
    Alligevel bryder jeg mig ikke mere om mig selv…

    Måske om 10 kg?

    Jeg har tabt mig mange kg mange gange.. Ofte ender jeg på de dumme dage med faktisk at tænke det var lettere da jeg var størst fordi jeg der hverken kunne mærke min krop eller føle mig selv.. Av!

    Any Way.. Selvom det er en ringe trøst kan jeg genkende det du oplever og sommetider er min største frygt at kæmpe for at blive tynd, lykkes.., og så opdage jeg ikke blev gladere..

    Kram

  2. Kære Rapunzel,

    Tak for dine tanker 🙂

    Jeg genkender også dine overvejelser om at det er lettere bare at blive i det der er velkendt, også selvom det betyder at man ikke er nået til det slutmål, som man har sat sig, bare fordi… Det er velkendt.

    Og muligvis er det pludselig det der tricker mig så meget. At min krop kan jeg ikke kende længere og det reagerer mit hovede på.

    Jeg håber at det med tiden kommer til at stemme overens, så jeg ikke behøver at være så ked af det og føle mig alene med det.

    Lige nu slår jeg mig i hvert fald på det…

    Kram 🙂

Skriv et svar