Lige før take-off

Den der ikke griber en chance vil spekulere over den for resten af sit liv!

Lige den sætning fik jeg smidt i ansigtet i dag!

Og chancen er der lige nu! Jeg har tænkt, jeg har lyttet og jeg har reflekteret over andres oplevelser… Nu er min nysgerrighed større end min frygt for noget som er anderledes og aldeles ikke “pæne pige-agtigt”

Jeg skal træde mine første skridt ind i en swingerklub… Jeg skal ind og fornemme stemningen… Se menneskerne som er der… Og opleve det! Jeg forstår stadig ikke helt selv at det er lige om lidt!

Jeg har lyttet til en lille håndfuld skønne mennesker, som er swingere. Det er en blanding af mennesker med både meget erfaring, noget erfaring og en ganske særlig kvinde, som jeg har fulgt fra hendes første skridt til hvor hun er nu… Som en nydende kvinde, som får levet nogen fantasier ud.

Hvad er det så lige der tricker mig? Hvorfor er det en grænse som skal udforskes?

Forklaringen er vel simpel… Jeg kan ikke lade være! Jeg kan ikke lade være med at blive tændt af tanken om stemningen, lydene og at alle mødes med samme formål.
Jeg bliver tændt ved tanken om at slippe den “pæne pige” og begive mig ud blandt andre, som på samme måde søger noget, som ikke er så sædvanligt!

Jeg har lyttet, tænkt og tænkt mig om endnu en gang! NU skal fantasien udleves! Jeg skal ind af døren… Mærke stemningen og se mig omkring! Det er de eneste tanker jeg har om mit første besøg og muligheden for at lære mine egne lyster bedre at kende.

Håber på et pletskud! 😉

2 tanker om "Lige før take-off"

  1. Swingerklub er fedt – megafedt – hvis man kan li det – men det er rigtigt af dig at prøve det på egen krop – se med egne øjne – og danne erfaringer derfra – frem for at dømme ud fra andres oplevelser.

    Håber du får den for fedeste oplevelse – og glæder mig til at læse om dine erfaringer og oplevelser.

Skriv et svar