Det er en ommer...Nå!?Der er plads til forbedringUdemærketElsker! (No Ratings Yet)
Loading...

Kunsten At Dele Kærlige Kys

Kan man vokse af at dele noget man har kært?

De sidste uger har sat mine *poly-gener på en prøve. Jeg er blevet udfordret til stregen og måske lidt mere end det.

Det har været noget af en rejse i mit eget sind og min opfattelse af hvad min sexualitet rummer.

Jeg har delt oplevelser med ham, som jeg holder af og nyder, når han er i mit liv. Vi har været langt omkring og han især.

Jeg ser ham vokse af de oplevelser han får. Jeg ser ham være ekstatisk når han oplever nye muligheder i hans erotiske liv. Det er enormt bekræftende at se hans lyst udvikle sig i takt med at han får flere oplevelser ind under huden.

Pudsigt nok, har den slags med at komme i stimer og være aldeles uplanlagt. Jeg hører ham forklare om den uvirkelige følelse af, at 3 dage siden er langt væk. Ikke i tid, men på oplevelser. Ikke fordi, han ikke ønsker at huske detaljerne, men fordi han har fulgt den spontane lyst og ladet tilfældigheder spille ind.

Når han udmattet forsøger at lande i min seng for et par timer, efter en uge på massiv sex-togt, så kan jeg genkende følelsen. Han er brugt, udkneppet og mæt. Jeg kan samtidig smile af ham når han træt siger: “Nu har jeg fået løbet hornene af! “
Fordi jeg ved, at det har han for nu, men der vil igen dukke nye uger op, som den han lige har oplevet.
Jeg sætter stor pris på hans lyst. Han rummer mange muligheder i hans begær til at opleve erotik.
I løbet af den sidste uges tid har jeg flere gange tænkt: “Gad vide hvor længe han holder til det?”
Og selvfølgelig har jeg været bekymret for hvad udfaldet kunne ende med, hvis det skulle vise sig, at han ikke vendte tilbage til mig og de planer vi har med hinanden.

Tillid bliver i min verden bedst udviklet, når ord passer sammen med handling. Min tålmodig er blevet sat på en prøve. Det hele er ikke kun lyserødt. Jeg har haft øjeblikke, hvor jeg måtte tælle til mere end 10! og virkelig minde mig selv om at vi i denne uge også har taget vigtige skridt i vores relation.
Onsdag var en skøn dag med luksus forkælelse sammen med ham, hvor han forærede mig støvler, som jeg allerede nu hader.. Jeg kommer ikke til at gå kilometer i de støvler og det er præcis hans plan. Og det smukkeste halsbånd, som kommer til at blive endnu smukkere, når han lukker det rundt om min hals. Jeg kommer til at elske at have det på og vide at det er et symbol for hans begær til mig og det jeg tilfører hans erotiske liv.
Det er nemt at komme til at elske, at hade smukke ting fordi de minder om noget som jeg sætter pris på. Det har jeg glemt i det sekund jeg har dem på og snerrer, bander og lover ham alverdens ulykker for hans valg, mens han grinende vil kigge på mig og sige: “Jeg begærer dig særligt, når du hader mig.”

God sex skaber mere lyst, og en mæt mand med ro i sindet er enormt tiltrækkende, når han samtidigt formår at være nærværende i mit (under)liv. Derfor skrev jeg til ham sent i nat:
Jeg trænger til at være hovedretten for en aften, når du er tilbage igen. 

“Lust is the craving for salt of a man who is dying of thirst” (Frederick Buechner)

*Poly-gener: Polyamory handler ikke om sidespring og løgn, men om åbenhed over for sin partner(e) og muligheden for at dele kærlighed og seksualitet med mere end én.

Skriv et svar