Det er en ommer...Nå!?Der er plads til forbedringUdemærketElsker! (No Ratings Yet)
Loading...

K.I.S.S – Guide til et Lykkeligt Swingerliv

“Jeg synes det er dejligt at du er så ukompliceret liderlig” 

Hmmm…!

Han havde lige lagt sig i min seng og jeg svarede noget overrasket tilbage at det var faktisk ikke min opfattelse, at han mente det. Og dog…

Der ligger noget dybere bag min ukomplicerede liderlighed. Mine 4 år som swinger har givet mere erfaring i at være afklaret, mere erfaring i at holde relationerne simple og hvordan jeg skaber den base, der skal til for at holde “støjen” på min banehalvdel.

c5c94 img 0925 - K.I.S.S - Guide til et Lykkeligt Swingerliv

Jeg tog for et par år tilbage en bevidst pause fra swingermiljøet. Dels var en relation og samtidig også et venskab kommet så meget ind under huden på mig, at det føltes forkert bare at fortsætte uden nogen form for eftertanke, handling og pusterum til at finde ud af hvad jeg skulle bruge denne verden til.

Og som alle gode planer, så er der noget skrevet med småt, som man ikke selv har tænkt til ende, men som giver mening, når man kigger tilbage på det. Jeg gav plads til kærligheden og forelskede mig. I mere end bare de timer man nu kan dele samme lagen, men i pakken med hus, bonus-søn og sure sokker. Det fungerede, men jeg fik aldrig ryddet op bagud.

Jeg fik aldrig skrevet det der brev til ham der var allermest vigtig at få fortalt, at ligegyldigt hvad der nu måtte ske på hans side, så skulle han ikke kontakte mig. Dels fordi jeg burde. Og fordi min daværende kæreste var klar over at han reelt var en trussel for vores forhold. Jeg satsede på at kærligheden mellem os ville vokse og hvad der var sket bagud, ville blive ligegyldigt. Idag kan jeg se hvor absurd de vilkår var. Jeg var ikke forelsket. Jeg tog et stop på vejen til det næste jeg skulle.

Jeg blev kvalt af diskussioner om hverdagsliv og jeg savnede min frihed. Dén frihed som jeg for længst havde spottet, at han aldrig ville være i stand til at give mig. En aften efter timelange diskussioner om ligegyldigheder nød jeg roen og åbnede for min profil i klubmiljøet. Herregud, jeg skulle intet, men jeg var nysgerrig. Idag er jeg glad for hvad jeg faktisk fandt den aften. Jeg spottede en profil, som mindede mig om den lyst, frihed og det modspil jeg har godt af, men som  på ingen måde hverken var tilstede eller en mulighed i det forhold.

17b05 choke - K.I.S.S - Guide til et Lykkeligt Swingerliv

Jeg sov mange nætter på det. Jeg trak tiden, på trods af at jeg var sikker på min beslutning. Det var nogle lange uger og det var urimeligt fejt af mig. Jeg skulle noget andet. Da jeg endelig fik sat ord på mine tanker og fik dem præsenteret for min daværende kæreste, var det en lettelse. Jeg tog mine ting og skred VÆK fra ham, diskussionerne og den indskrænkede frihed.

Det mest nærliggende kunne have været at vende tilbage til klubmiljøet og de vægge jeg kendte alt for godt. Men det ville højst sandsynligt nok kun have været en kortvarig fornøjelse, fordi der findes ingen løsninger dér, som kan kurere en kvinde, som for alvor skal finde sig selv. Det skal ikke kneppes væk. Man har behov for tryghed, omsorg og masser af kaffe med dem som elsker én for alt det man er, som menneske, swinger og kvinde.

Og sådan gik der mange måneder. Indtil min lyst til nye eventyr med mit underliv forrest begyndte at banke på.

Hmmm…

Den der profil spøgte igen. Jeg måtte finde ud af om den tiltrækning jeg havde en mavefornemmelse om også kunne blive gengældt. I første omgang ville jeg forbandet gerne se nogen flere billeder af ham, så jeg sendte ham en venneanmodning.

Afvist!

Enten havde jeg taget fejl af de ord han havde skrevet eller også var det reelt nok, at han afviste mig, fordi vi ikke havde haft nogen som helst kontakt forinden, kun i mine beskidte fantasier var han allerede velkendt.

Hold kæft hvor det irriterede mig, ikke at kunne få åbnet for kontakten nemt! Jeg læste profilteksten nok engang og lod der gå endnu mere tid. Jeg fik langsomt åbnet for mit klubliv igen med oplevelser som var blide, herlige og skøn sex, men ærligt… Jeg kedede mig efter kort tid.

I mine mørke tanker spøgte han stadig. Ham der… Lidt for lækker, lidt for fræk og tilpas velfunderet til at jeg ikke kunne glemme hvad jeg havde set. Men fair nok, man kom ikke tæt på medmindre man ofrede sig en smule. Og ofrede mig gjorde jeg så.
NU skulle han vide at jeg ville ham og jeg ville ham på den absolut beskidte og frække måde.

Og så startede kontakten.

I den kontakt forinden vi mødte hinanden, fandt jeg ud af hvad jeg skulle gøre anderledes end tidligere. Keep it simple, stupid! Vigtigt er, hvordan dem du lukker ind behandler dig, alt andet er noget så ligegyldigt.

Den beslutning var med til at starte en helt ny måde at være afklaret om min sexualitet på.
Jeg skulle på ingen måde ud at finde en ny at være monogam med, men min lyst skulle udfordres til oplevelser endnu mere beskidte end før, som han idag ville sige: “Lige til grænsen og lidt til.” 

Jeg var klar. Jeg havde fået brugt tiden fornuftigt til at se mig selv dybt i øjnene og erkendt at simple kys er vejen frem for at have lykkeligt swingerliv.

Så når jeg igår får at vide, at jeg er ukompliceret liderlig af én som jeg mener efterhånden kender min lyst og har 1 1/2 års erfaring i mine særheder, så er det for mig tegn på, at min plan er lykkedes og endda ret godt, fordi den er jeg ikke kommet frem til over en nat, men af at tage langsomme men sikre skridt og holde kanel for sig og snot for sig.

love sex friendship 300x285 - K.I.S.S - Guide til et Lykkeligt Swingerliv

Jeg gider ikke vide en hel masse om hvem folk er udenfor den verden, men gerne en hel masse om deres lyst og lidt om ulyst. Der er enkelte, som med tiden er kommet tættere på, dels fordi de kommer i mit hjem og fordi god sex også handler om at kunne tale sammen. Jeg begærer og holder meget af (Ja, jeg skrev holder af!) hver eneste af dem på hver deres måde. Ikke fordi jeg håber nogen af dem flytter ind imorgen eller i overmorgen, men fordi de på hver deres måde er med til at skabe de muligheder og oplevelser, som jeg nyder, og gang på gang finder mig selv herligt fortabt i.

Jeg og de må gerne være forelsket i alle de timer vi er sammen og rumme at lige nu og lige her er herligt at være og glemme at trække vejret. Han,hun eller dem er dét der får hele verden til at dreje rundt. Så længe at vi husker, at når man igen er alene, så er forelskelsen forbi og DU er den der er ansvarlig for at verden drejer rundt. Keep it simple, stupid!

Og som svar til den ukomplicerede liderlighed og den mavefornemmelse jeg havde fra første gang jeg så hans profil og inviterede ham ind i mit hjem og til nu, så er det mest ærlige svar: Min fisse kan godt li dig!

Nothing else matters…

2 tanker om "K.I.S.S – Guide til et Lykkeligt Swingerliv"

Skriv et svar