Den fremmede

Ved vi altid hvem det er vi åbner døren for?

Hvem det er vi lukker ind i vores hjem og muligvis dernæst vores liv?

Hvornår er man fremmed?

Og hvor fremmed er man når man har udvekslet de mest hemmelige lyster, som ikke engang ens nærmeste kender til?

Eftertænksomhed på en forblæst lørdag… Jeg har ikke svarene.

6 tanker om "Den fremmede"

  1. jeg er nysgerrig, og indrømmer det blankt!
    må jeg se dine “skjulte” indlæg? hvis ik, er det selvfølgelig helt ok 🙂

    • Kære Boble.
      Det er ingen skam at være nysgerrig 😉 At give dig adgang til mit skjulte indlæg betyder at jeg deler tanker med en “fremmed” før vedkommende som skriveriet handler om og som endnu ikke har haft mulighed for at læse det. Det synes jeg ikke er helt fair. Men jeg åbner indlægget, når tankerne er delt 🙂

  2. Måske skal du vende det om og spørge hvornår man kender hinanden. Godt. Eller set det som et landkort. Du kan have et detaljeret kort over én by. Men hvis resten af verden er ukendt er den vel fremmed?

    Måske er det du sørger om – hvornår kan man have – tillid?

    Det er de billeder jeg får når jeg læser dine spørgsmål.

    • Ja du har ret. Sammen med tanken om at være fremmed til at man ikke er det længere er helt klart baseret på tillid.

      I min tilgang til andre kommer tillid ikke alene af at bruge tid sammen. Men hvordan man bruger tiden.

      Har man brug for at kende hele verden detaljeret for at have tillid? Mit svar er nej, det behøver man ikke. Men at der i det kort man har over byen ikke findes smutveje, som man ikke kender til. Der må gerne være uopdagede stier, men det gør ikke vedkommende til fremmed.

      Mit indlæg var tanker som kom af en situation hos en af mine nærmeste. Desværre en ret ulykkelig situation, som startede med at hun åbnede døren for en fremmed og efter 2 år fandt ud af at han havde fortiet sandheder, som faktisk kunne have kostet hende ret dyrt. Hun stolede på ham og er derfor idag i en meget ulykkelig situation, som både handler om at bryde med manden og at forholde sig til at hun er blevet bedraget så grumt at det er utilgiveligt.

      Der har været tegn hen af vejen, som hun har ignoreret. Men det fik mig til at stille de spørgsmål, som jeg ikke har svaret på.

  3. nåe ja, det kan jeg godt huske du har nævnt. så behøver jeg jo ik være fryyygtelig bange for at noget går min næse forbi
    tålmodighed har jeg- lidt af 😉

Skriv et svar