Det er en ommer...Nå!?Der er plads til forbedringUdemærketElsker! (No Ratings Yet)
Loading...

Den frække Comfortzone

“Du skal bare skubbes udenfor din comfortzone – Prøv at google: “Where the magic happens.”

 

Javel ja! Og jeg fandt svaret på google… Idiot! Han har ret! Jamen tak for dén “Hr. Super-fantastiske-jeg er så pisseklog på dig og dine evner”! Jeg forstod godt beskeden og tog den til efterretning på mange måder… Eller gjorde jeg?

Jeg ved hen af vejen godt hvad jeg vil – I livet generelt og i mit frække liv. Jeg synes selv at jeg er god til at give udtryk for det og samtidig også at lytte til hvad andre har af ønsker til mig som menneske og som medspiller i den frække vinkel. Og jeg nyder rigtig godt af dem som formår at se ind bag min skarpe tunge og se nuancerne i et lidt andet lys og ramme den mildhed og sårbarhed, som jeg også rummer.

Jeg elsker at jeg her i blogland ofte læser at andre også reflekterer over deres egen sårbarhed og hvor deres comfortzone er. Og samtidig har en tanke på at udvide den zone, hvor de føler sig allermest trygge.

For nyligt skrev Rapunzella et indlæg om at Lege med Andre. Jeg følte mig herligt inspireret til at kommentere på hendes skriveri med min version af hvordan jeg oplever dét at lege med en mand, som er lånt ud og samtidig også mine egne tanker om hvad jeg synes er fedt at dele, som den der låner ud.

Og nu til min egen dukke-hjemmebane!

threesome sex - Den frække Comfortzone

Jeg er for tiden meget optaget af et nyt kvindeligt bekendtskab. Jeg hygger mig vildt meget i hendes selskab i cyberspace og har en idé om at hun og jeg er et godt match i den frække vinkel. Jeg ser mange ligheds-punkter i vores tilgang og jeg synes hun er super fræk… Som i “Jeg ku godt”. Jeg holder mig fra at blive sådan privat fortrolig med hende, fordi jeg ved at det for mig ofte kan ende med at jeg så mister lysten til at ville hende noget rigtig møgbeskidt, fordi jeg nu har det stramt med at få nye veninder i swingermiljøet. (Jeg kan lige så godt kalde en spade for en spade!)

Sammen med at min lyst til hende vokser, så vokser lysten til at dele oplevelsen med én jeg kender rigtig godt også. Dels fordi at jeg ved at han ville nyde at være en del af det og samtidig fordi at jeg rigtig godt kan li kvinder, men også forbandet godt kan li mænd.

Og så er vi tilbage til “Where the magic happens”. Fordi det er udenfor min comfortzone at få det til at ske. Jeg er super usikker på hvor meget udenfor min comfortzone det er!? Og det ved han… Han ved at der er en eller anden usikkerhed, som gør at det ikke før er sket med nogen af de andre dejlige kvinder jeg kender udover den helt almindelige timing som gør at 3 eller 4 mennesker bare ikke har samme tid og tidspunkt til rådighed. Det er sådan det er, når man vælger ikke at kunne stille klokken efter hinanden.

Jeg har samtidig også tænkt at det ikke var vigtigt for ham. At han med hans erfaring har haft tonsvis af den slags oplevelser og at han nok ofte får dét tilbud hvor han ikke skal bøvle med dukketanker og at han muligvis skal tage en lille smule mere hensyn end ellers. Men dér tog jeg nok fejl! Jeg bad ham om at få billeder af en oplevelse han var på vej til at lave, fordi jeg klart var nysgerrig, men også fordi jeg synes at det er super fedt at dele med ham og se ham slå sig løs med nogen andre end mig. Og hans modsvar var:

“Du kan få de billeder, når jeg får billeder af dig når du leger. Noget for noget!”

Jamen… Det er jo slet ikke på samme nastyness-niveau, som dét du skal!?

“Er det op til dig at bedømme hvad sådanne billeder vil gøre for mig?”

Småkage! Alt hvad jeg kunne gøre var at padle rundt og ikke få et ben til jorden!”

 

where the magic happens 1 - Den frække Comfortzone

Rapunzella fik mig til at tænke over hvad det er min egen usikkerhed handler om. Og allerhelst ville jeg fortsætte med bare at ignorere det og gøre det der virker. Men det irriterer mig i en sådan grad at jeg ikke kan lade det være og må gå til bekendelse i en eller anden grad og få noget selvindsigt.

Jeg ved en hel masse om hvad usikkerheden ikke handler om. Jeg er på ingen måde bange for at dele noget med ham. Jeg ved at han aldrig ville hverken gøre mig ked af det eller have lyst til at presse mig ud, hvor jeg ikke føler mig godt tilpas. (Presset, tvunget og usikker – Ja, men ikke ubehageligt!) Jeg stoler på ham om så jeg har lukkede øjne og ryggen vendt til – både når han er tilstede og når han ikke er det. Så at dele en anden kvinde med ham tricker hverken jalousi eller ejerfornemmelser.

Men hvad er der så galt inde i det lille dukkehovede?

Jo… Jeg har både gode og dårlige erfaringer med at åbne op for andre i en relation, som fungerer godt. Jeg ved at det kræver af mig at jeg er en lille bitte smule mere afklaret end normalt. Fordi når legen er slut og vi alle er trætte, så er han ikke min. (There I said it!) Det kræver af mig at jeg er så afklaret at jeg kan synes at det er en fantastisk oplevelse og samtidig ikke forvente andet end, at når man byder ham til middag at han så kommer og spiser sig mæt, tørrer sig om munden og siger: Tak for mad!

Og det er præcis det jeg ønsker af ham ved at byde op til dans. Men jeg ved ærligt ikke hvordan jeg bagefter vil tackle at jeg eventuelt kan have brug for en lille smule mere opmærksomhed og nærvær end vi normalt plejer at praktisere. Og jeg synes også at det minder om  at være en SPS´er (Forklaringen findes her: En Kinky Mand)

princess syndrome5 - Den frække Comfortzone

Men for fanden dukkebarn – Det er bare sex!

Ja nemlig! Og jeg ved også at når jeg ER i øjeblikket, så vil jeg nyde hvert sekund af det. Både at se ham sammen med en kvinde, som jeg synes er fantastisk fræk og samtidig at have ham med, når jeg udlever min bisexualitet og nyder det.

Egentlig er jeg jo super afklaret i forhold til hvad det er jeg gerne vil og hvorfor. Det er nok tanken om at være uden for min comfortzone, der gør mig usikker og at jeg er bange for at jeg ikke kan hente mig selv hjem igen og ikke forvente at han gør det beskidte arbejde, når jeg har brug for lidt mere end: “Tak for mad, det var dejligt!”

Kan jeg det? Altså være så afklaret?

Ja det kan jeg og han skal ikke betale prisen for de dårlige erfaringer jeg har, forårsaget af andre som har fattet hat af, hvad min usikkerhed handler om og har i en eller anden grad kategoriseret det som jalousi, uden så meget som at se på facts. Jeg har en mand i mit frække liv, som aldrig er faldet i den gryde og aldrig har sagt ét og gjort noget andet. Som ser mig og hører mig mere end jeg selv regner med. Det må man alligevel på en eller anden måde lade ham komme tilgode, sammen med lysten til:

Hvis jeg ikke gør det til virkelighed, så ville jeg fortryde det mere end IKKE at gøre det!

 

i like sharing my feelings after sex what not to say after s demotivational poster 1262908406 - Den frække Comfortzone

 

 

4 tanker om "Den frække Comfortzone"

  1. Der er noget begge køn har behov for og som de – bevidst eller ubevidst – søger; det er anerkendelse og derigennem bekræftelse. Vi/I er bare ikke bevidste om det – eller det står ikke klart. Først gennem læring (erfaring med hinanden) kommer vi tættere på erkendelsen af det.
    Jeg vil tage mandens først (det er for mig det enkleste (mest primitive)). Manden er som regel den udfarende (ligger i hans natur fra jægertiden). Når han er “blevet stor” i samfundets/omgivelsernes øjne og erfarer det: Minister, præsident, diktator o.lign., søger han intim anerkendelse hos det modsatte køn. – Prøv at genkalde dig de “skandaler”, vi har hørt om omkring præsidenter eksempelvis. Mange kvinder falder jo også netop for sådanne “magtmennesker” og spillet har nem adgang. Det er ikke fordi, disse mænd søger en ny partner – de vil som regel være gode ægtemænd for deres koner og gode fædre for deres børn fremadrettet. (Her er medierne bare ofte en hæmsko for dette forholds videre eksistens).
    For manden er disse “sidespring” kun et spørgsmål om bekræftelse af at være en “stor mand”.

    Kvinden har også brug for anerkendelse (i det daglige for attråværdighed) efter at have givet sig hen til erotisk nydelse (og brug). Oprindelig betød det jo, at hun blev gravid, altså livets brug af hende til viderebringelse af slægten. Hendes behov er da at føle tryghed og anerkendelse for hendes vilje til med sin person at ville deltage deri, at være en del af det sociale netværk (gruppen, samfundet, klanen).
    Derfor har hun behov for – efter “akten” at føle sig beskyttet/holdt af ved nærvær og omfavnelse – at mærke sig knyttet til den partner, hun har størst nærvær med, ham hun mere eller mindre bevidst har udset sig som sin “beskytter”. Får hun dette, er der (næsten) ingen grænser for, hvor langt en kvinde vil gå i opfyldelse af ønsker fra sin partner.
    Gensidigt bryder vi os bare ikke om at indvie “den anden” i disse behov og erkender dem først sent i livet – om nogen sinde.
    At savne denne “anerkendelse” har ikke noget med jalousi at gøre.
    På dette område har vi altså ikke udviklet os fra urmennesket.

    De lyster, vi mennesker har til at prøve andre erotiske forbindelser, udspringer (forestiller jeg mig) menneskehedens trang til at udforske, eksperimentere med nye og (måske) ukendte områder. – Det er jo også denne egenskab, der gør, at vi eksempelvis sender satellitter ud i rummet osv.
    Måtte livet give dig mange berigende oplevelser,
    kærligst,
    Domus

  2. Kære Domus,

    Tak for din oplysende og inspirerende kommentar.

    Det er rart at vide at min sårbarhed og brug for opmærksomhed i det her tilfælde har en videnskabelig forklaring.

    Det giver god mening – Hele vejen igennem. Både hvordan manden oplever den rolle, som en slags beskytter og at det så samtidig bekræfter ur-manden i ham (Det har jeg vidst hørt nogen sige før 😉 ) og samtidig hvordan vi som kvinder kan være en lille smule mere sprøde i tiden efter.

    Nå det så er sagt… Så skulle du aldrig have skrevet, at hvis jeg som kvinde får den rette anerkendelse, så er der (næsten) ingen grænser for hvor langt jeg vil gå for at opfylde hans ønsker… Jeg kan forestille mig hvor hurtigt det notat kan blive brugt imod mig 😀

    Men din kommentar gav mig det skub på vejen som jeg nok ledte efter. Erkendelse og at sige det højt, mest for mig selv. Jeg er ikke længere bekymret for om jeg nu bliver grebet, men det er nu engang lettere at gribe nogen, som i forvejen ved hvad grunden er.

    Må du få en dejlig uge og en masse solskinstimer.

    Kærligst,
    H

  3. Pingback: Den frække Comfortzone – Eftertanke | Stjerneskud og Vildskud

  4. Pingback: Den frække Comfortzone – Eftertanke | Stjerneskud og Vildskud

Skriv et svar