Det er en ommer...Nå!?Der er plads til forbedringUdemærketElsker! (No Ratings Yet)
Loading...

Den frække Comfortzone – Eftertanke

Nu har jeg så gået et døgn og småtænkt over mine skriverier om det at udvide comfortzonen.

Den frække Comfortzone

Mit første skriveri var en proces i forhold til at finde ud af hvor usikkerheden kommer fra og at sætte ord på hvad det er der gør at jeg ikke bare tænker: FEDT! Det gør vi bare og ikke har gjort en mere ihærdig indsats for at det skulle ske før.

I det seneste døgn har jeg fået flere forskellige kommentarer på mit indlæg. Dels det du kan læse her på bloggen, men også tanker fra andre, som følger min blog, men som valgte den mere private tilgang ved at sende mig en besked. Og det er herligt!

Domus fik mig til at forstå hvorfor og at det er okay at erkende at det ikke bare er “A walk in the park” at passe godt på sig selv. Samstemmende går de to mere private kommentarer ud på: “Hvorfor er det at du ikke bare taler med ham om det?” og “Du skriver flere gange i dit indlæg at du er afklaret… Er du selv i tvivl?”

Kort kan jeg sige at jeg har idag landet rigtig meget af den usikkerhed, som nok kom af tanken om at smide kontrollen og ikke vide hvad det fører med sig for mig. Det er lidt som at spille i Lotto. Større indsats – Større gevinst og modsat samme tab. Men jeg synes jeg har en god helgardering og er sikker på min afklarethed.

Grunden til at jeg ikke åbner mine dukketanker for ham er, at jeg ikke synes at det er hans boldbane. Min udfordring er ikke ham, men mig! Hvis han hver gang jeg er usikker skulle lægge ører til… Så… Det har jeg jo den her blog til at få udlevet 😉

Og jeg ved at hvis han læser det her indlæg vil det nok næppe komme som nogen overraskelse for ham. Og gør dét det, så har han selv åbnet for boksen og ved, at det er hvad han kan risikere ved at læse med her. Men mit bud er nærmere hans tanke er:

“For Fuck Sake, dukkebarn. Lad være med at tænke så meget – Spred benene!” 😛

Og det gør hun så… Snart!

 

 

 

Skriv et svar