Det er en ommer...Nå!?Der er plads til forbedringUdemærketElsker! (No Ratings Yet)
Loading...

At få sin vilje…

På det seneste har jeg tænkt rigtig meget over… Er det meget vigtigt for mig, at få min vilje…? 

Jeg har tidligere omtalt mig selv som submissiv. Som for mig betyder, at min egen frie vilje ønskes udfordret! Men i hvor stor en grad er den vigtig for mig? 
Men… Jeg ved, at mænd handler bedst når de tror, at det er en idé de selv har fået… hehe! 
Så… Jeg har en opgave! Hvordan opfordrer man uden at give en brugsanvisning?
Jeg vil overraskes, bindes og sendes til tælling! 
Jeg vil have nærvær, intelligent modspil og SEX! 
Jeg har LYST, reb og blindfold og masser af tid, undtagen når jeg ikke har det. 
6bcfe 49a6cdd04893f - At få sin vilje...
Hvordan planter man idéen hos en mand, om at han ikke skal afvente at jeg byder op til dans…? Han skal tage initiativet og løbe mig over ende, og samtidig tro at det var ham selv der fik idéen! Resultatet er: Jeg bliver forført, fristet og fræk. Han bliver engageret og tager handling! Bravo! 
Hvor langt vil jeg gå for at få min vilje og lade være med at give brugsanvisningen fra mig? Det må de næste dage bevise… I´m still just there for the smell of coffee… And the smell of… You? 

5 tanker om "At få sin vilje…"

  1. Jeg kender godt følelsen. Men jeg tror ikke, man kan bringe det dominerende frem i en person, der ikke har det fra naturens side. Personligt tænder jeg også af på, hvis jeg kan manipulere ham til at gøre, som jeg ønsker. Så er det jo stadig mig, der er i kontrol.

  2. Jeg er aldeles enig med dig. Man kan ikke tvinge den dominante side frem i nogen.

    Mht manipulation, så er det jo ikke den direkte modsætning til ikke at være i kontrol. Men manipulation for manipulationens skyld er hult og rammer også min sluk knap.

    Men jeg har også erfaret at jeg som grænse-søgende kvinde har haft svært ved at formulere kontrol-delen for en dominant. Hvor gode er vi som submissive til at vælge? Og er det overhovedet i vores hænder at vælge?

  3. Det er en interessant debat. Man kan selvfølgeligt godt tirre, drille og provokere, så længe det stadig er inden for grænserne af hans accept. Jeg vil helst føle, at han til en hver tid kan ændre spillereglerne. At han sætter grænserne for mit drilleri og at han ikke lader sig styre af det.

    Det skal siges, at jeg er ret uerfaren som submissiv, selvom det er en lyst, jeg altid har haft. Jeg har måske netop været for villig til at vente på en mand, der naturligt tog kontrollen (og har et langt stykke af vejen ventet forgæves).

    Som submissiv ønsker jeg ikke at kunne “vælge” hvad der sker i en seksuel situation – men jeg vælger selvfølgeligt indirekte igennem mit valg af partner. Måske skal vi (jeg) som submissiv(e) være bedre til at vælge partnere fra, som ikke er naturligt donminerende i sengen..

  4. At kæmpe for at en mand skal blive dominerende lyder for mig som at presse en elefant gennem et synålshovede… Man risikerer at ødelægge både elefant og nål!

    Min erfaring er at jeg tænder på de mænd som dominerer med et smil. Jeg tænder på at kontrollen er ude af mine hænder, men samtidig tænder jeg ikke på kommando-tonen alene. Jeg vil godt kunne gennemskue kemien i legen, som handler om at vi tænder på hinanden og ikke bare en lang række af ordrer eller opgaver som skal udføres.

    Jeg ønsker at vælge! Også udover valget af partner. Men jeg ønsker at vælge hvor mine egne grænser går og ikke lade det være op til den dominante at gennemskue.
    Det er en gave at finde en mand, som kan modtage den slags og stadig gøre det spændende! Det kræver hårdt arbejde… Fordi det er en dejlig farlig leg vi leger…

  5. Jeg tror, vi er ret enige. Måske udtrykte jeg mig ikke helt klart. Selvfølgeligt vælger vi andet end partneren – og personligt er jeg slet ikke til sådan noget 24/7 kommandering. Jeg mente bare, at man ikke kan “vælge”, at gøre en ikke-dominerende person dominerende. Jeg ønsker også, som jeg fornemmer du gør, en partner, der er opmærksom på mine behov, lyster og grænser. Der er masser af dominerende mænd, der mest af alt er dominerende, fordi de grundlæggende kun er optaget af sig selv. Det siger mig intet. Selvfølgeligt vil jeg også gerne kunne vælge (og sige) hvor mine grænser går, men jeg ønsker ikke at kunne styre situationen og ham “nedefra”.

Skriv et svar